mandag den 10. august 2015

Krasnik og manipulerende journalistik: Konklusion



Oprindeligt havde jeg tænkt mig at skrive endnu et indlæg, hvor jeg nok engang gennemgik et af Krasniks deadline interviews. Interviewet, som jeg havde tænkt mig at gennemgå, var med Inger Støjberg, og omhandlede den nye regerings stramninger på asylområdet. Men jeg følte ikke rigtig at der var nok stof i interviewet til at retfærdiggøre en fuld gennemgang. Derudover, så var det formentlig meget mere interessant at skrive om asylpolitikken generelt, fremfor at lade Krasniks interviewstil stjæle al fokus. Plus, at det efterhånden er blevet noget trættende at vade rundt i de samme pointer igen og igen. Hvis ikke I på nuværende tidspunkt allerede er overbevist om at Krasnik er uærlig i sine interviews, så kommer jeg nok ikke til at overbevise jer. Så jeg vil i stedet bruge lejligheden til at opsummere konklusionen på min gennemgang af Krasniks journalistik.

mandag den 3. august 2015

Krasnik og manipulerende journalistik: Case 4 - Mads Gilbert


I det næste eksempel skal vi se på et andet af Krasniks mere kontroversielle interviews. Denne gang er det hans interview med den norske læge Mads Gilbert, der har arbejdet på Shifa-hospitalet i Gaza under sidste års konflikt mellem Israel og Hamas. Gilbert har i løbet af konflikten været meget kritisk overfor Israel og har bl.a. anklaget dem for bevidst at angribe civile.

I interviewet i deadline angriber Krasnik denne ensidige fokus på Israel, og anklager samtidig Mads Gilbert for at støtte Hamas. Interviewet er bemærkelsesværdigt fordi Krasnik igen fokuserer meget på personen frem for argumenterne. Det er dog ikke nær så slemt som i interviewet med Hedegaard, hvor Hedegaards faglige troværdighed blev stærkt kritiseret. I Gilberts tilfælde går kritikken udelukkende på hans politiske synspunkter, hvilket Krasnik legitimerer med den begrundelse at seerne ikke skal tage Gilberts politiske synspunkter for gode varer, blot fordi han gør et stykke prisværdigt humanitært arbejde. Fair nok. Men var Gilbert klar over at det var det han gik ind til? Og er Krasnik ærlig i sin kritik af Gilbert?

fredag den 31. juli 2015

Krasnik og manipulerende journalistik: Case 3 - Morten Frisch


Det næste eksempel på Krasniks manipulation er noget anderledes. I stedet for at se på et interview fra Deadline, ser vi i stedet på en debat omkring omskæring, der fandt sted i Politikens debatspalter mellem Martin Krasnik og overlæge Morten Frisch.

I sommeren 2012 blev rituel omskæring flittigt debatteret, og Morten Frisch fik i kraft af sin egen forskning og aktivisme på området en del taletid i medierne. Krasnik, der selv går ind for omskæring af kulturelle årsager, skrev derfor i Politiken i slutningen af juli at "Nu kan det være nok". Hans indlæg var et meget personligt angreb på Morten Frisch, og han anfægtede direkte Frischs videnskabelige redelighed, samt kvaliteten af hans forskning.

Krasnik og manipulerende journalistik: Case 2 - Henrik Sass Larsen


I det næste eksempel på Krasniks manipulerende journalistik skal vi se på hans interview med tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen. Interviewet handler helt konkret om det daværende salg af Nets – der administrerer bl.a. Nem-id, betalingsservice, Dankortet og E-Boks – til et par amerikanske investeringsfonde. Spørgsmålet, som Krasnik tager op, er om vi i kraft af Edward Snowdens afsløringer af amerikansk overvågning trygt kan overlade vores personfølsomme data i Nets til amerikanerne.

Interviewet adskiller fra det med Hedegaard, i den forstand at Hedegaard-interviewet i høj grad fokuserede på at angribe Hedegaards person, snarere end hans holdninger. Til trods for at det ikke er sidste gang at Krasnik går efter manden frem for bolden, så er det dog ikke noget han gør særligt tit, og der er ingen personangreb i interviewet med Sass Larsen. Men selvom der ikke er personangreb, så kan man dog stadig genkende elementer af interviewstilen fra Hedegaard-interviewet.

Interviewet er igen bygget op omkring den historie, som Krasnik ønsker at fortælle seerne. Denne gang er historien at den danske regering skulle være helt unikt naiv, når kommer til hvorvidt vi kan lade amerikanerne håndtere vores personfølsomme data. Denne historie er derefter underbygget vha. samme tvivlsomme omgang med referencer, hvor personer citeres ude af kontekst og bevidst får manipuleret deres udtalelser.

mandag den 27. juli 2015

Krasnik og manipulerende journalistik: Case 1 - Hedegaard del 2


Vi fortsætter med del 2 i det første eksempel på Krasniks manipulerende journalistik. I del 1 begyndte vi den systematiske gennemgang af interviewet, og vi nåede ca. halvvejs igennem. På dette tidspunkt har Krasnik på baggrund af et par citater ud fra et enkelt interview, der ikke var tiltænkt offentligheden, nu anklaget Hedegaard for at opfordre til vold mod de personer, der ikke deler hans synspunkter omkring islam.

I næste halvdel går Krasnik i flæsket på Hedegaards bog "I krigens hus", samt de personer Hedegaard omgås med. Indtil videre har vi "kun" oplevet en manipulerende fremstilling af interviewet – manipulerende i valget af spørgsmål, samt ved at tage obskure citater ude af kontekst – men Krasnik har endnu ikke været decideret uærlig eller løgnagtig i sine referencer; dette vil ændre sig markant i resten af interviewet.

søndag den 26. juli 2015

Krasnik og manipulerende journalistik: Case 1 - Hedegaard del 1



Velkommen til det første eksempel på Krasniks manipulerende journalistik. Her skal vi se på hans interview med Lars Hedegaard, der fandt sted kort tid efter at Hedegaard blev forsøgt myrdet på sin bopæl af en islamistisk ekstremist. Interviewet er formentlig Krasniks mest kontroversielle, men samtidig også et af hans mest roste.

Hvis du har set interviewet, og ikke i forvejen var kritisk overfor Krasnik, så mener du sandsynligvis at interviewet korrekt udstillede Lars Hedegaard som en vanvittig tosse, der tror at vi er under angreb fra en sammensværgelse begået af 40 muslimske statsledere, der har besluttet at ødelægge Danmark indefra, og hvis eneste kilde for denne påstand er en yderst tvivlsom person. Han er associerer sig med flere åbenlyse nutcases; er blevet forladt af sine tidligere meningsfælder på den islamkritiske fløj; og mener nu at vi sågar bør gribe til våben og forsvare os mod den islamiske invasion.
Dette er ikke overraskende. For det var præcis det billede Krasnik ønskede du skulle få. Problemet er bare at det ikke er sandt.

lørdag den 25. juli 2015

Krasnik og manipulerende journalistik. Introduktion

Jeg tænker at jeg vil ødelægge den gode stemning omkring Danmarks favoritjournalist Martin Krasnik. Krasnik er blevet rost til skyerne for sin kritiske journalistik, der går hårdt til den interviewede med velforberedte spørgsmål, og ikke er bleg for at udfordre magthaverne. I 2013 besluttede FALS, samfundsfagslærerne i Gymnasiet og HF og Forlaget Columbus at hædre ham med Columbus-prisen "fordi han holder stædigt fast i idealerne om kritisk journalistik og søger efter nye former, der kan realisere idealerne i en tid præget af professionaliseret, glat og ofte uigennemtrængelig politisk kommunikation" og i 2014 kårede Politiken ham til "Årets meningsdanner", da "Krasnik er enestående, fordi han både formår at udfordre og udstille magthaverne med sin kritiske journalistik og samtidig står ved sine egne holdninger, som ved gud provokerer mange. Han gør op med den hyggeonkel-mentalitet, der længe har præget dansk journalistik, og lægger sig ud med alle. Det er enormt forfriskende".

Det er efterhånden noget trættende at høre Krasnik blive rost i så stort et omfang, når hans journalistik – efter min mening – er ekstremt manipulerende. Folk er ikke opmærksomme på hvordan hans journalistiske stil farver interviewet overfor seeren; de tager hans fakta og citeringer for gode varer, selvom de ofte er manipulerede; og de har ingen forståelse for hvor svært det er at blive udsat for Krasniks "forhørsteknik". Hvor er det trist at se, at folk forveksler manipulerende propaganda med dybdegående kritisk journalistik.

Jeg er bestemt ikke er den første til at anklage Krasnik for at være manipulerende. Specielt efter interviewet med Lars Hedegaard var der store protester fra højrefløjen, hvilket resulterede i at der helt ekstraordinært blev lavet et opfølgningsinterview med Poul Erik Skammelsen fra TV2, der interviewede Krasnik om kritikken. Krasnik kom godt ud af interviewet og højrefløjens kritik blev derfor af de fleste fejet af bordet med den begrundelse, at den bare bundede i at Krasnik ikke betingelsesløst havde omfavnet Hedegaard i kølvandet på attentatforsøget.

Der er dog grundlæggende ikke rejst en generel kritik af Krasniks måde at føre interviews på og hvor manipulerende denne form for interviewstil kan fremstå. En sådan kritik er heller ikke let at fremføre, da hver enkel manipulation isoleret set let kan affejes med: "Krasnik stillede jo bare et spørgsmål" eller "X kunne jo bare have modsvaret påstanden". Det er først når man begynder at se på det store billede, at det bliver tydeligt hvor manipulerende Krasniks interviewstil reelt er. Dette kræver en systematisk gennemgang af hans interviews: Så det har jeg tænkt mig at gøre.

Planen er at jeg vil gennemgå en række af Krasniks mest kendte og kontroversielle interviews, startende med Lars Hedegaard-interviewet, og forsøge at fremhæve hans manipulation, samt faktatjekke hans påstande undervejs. Det jeg håber at overbevise dig om er at:
  • Krasnik bevidst forsøger at konstruere den konklusion, som han gerne vil have at seeren drager på baggrund af interviewet, hvilket vil sige at han bevidst framer interviewet, sine spørgsmål og det fakta han henviser til, for at underbygge denne konklusion.
  • Krasnik er manipulerende – grænsende til det løgnagtige – i sin brug af fakta, referencer og citater, som han refererer når han forsøger at  underbygge sin konklusion.
  • Krasnik vælger derudover at benytte disse manipulerede referencer velvidende at den interviewede (og seerne) højst sandsynligt ikke er bekendt med detaljerne bag dem og derfor ikke kan forholde sig meningsfuldt til dem.
Mange af de interviews jeg vil fremhæve i de kommende posts vil være relativt gamle, men det er for så vidt ligegyldigt. Pointen er at næste gang – og der bliver helt sikkert en næste gang – Krasnik har "ølakt" endnu et sagesløst offer, så vil du for det første være mere opmærksom på hvordan han forsøger at manipulere dig som seer, og for det andet vil du nu kunne henvise til denne blog, som dokumentation for Krasniks tidligere manipulation.

Jeg vil lige understrege at jeg intet har imod at man stiller kritiske spørgsmål, eller at journalisten lader sine interviews farve af sine egne holdninger, og jeg må medgive at det ikke er i alle sine interviews at Krasnik er uærlig i fremstillingen af interviewet eller i brugen af kilder. Jeg må også medgive at Krasnik, i kraft af den forberedelse han trods alt laver, præsenterer en journalistik, der i det mindste forsøger at grave dybere ned i stoffet, i forhold til hvad man normalt ser i det danske mediebillede. Men jeg ser det som et problem for journalistikken, og for den offentlige diskurs generelt, hvis ikke ærlighed bliver værdsat højere. Havde Krasnik bare været mere ærlig i sin fremstilling – eller hvis de godtroende danskere, der lovpriser ham, i det mindste havde været mere kritiske overfor hans interviews – så havde jeg formentlig ikke brokket mig. På mange måder skal min kritik i virkeligheden mere ses som en generel kritik af journalistisk og den politisk diskurs, samt som en skuffelse over at Krasnik netop bare mangler ærlighed for at være en fremragende journalist.

På et punkt er Krasnik dog helt ærlig, og det når han siger at alle får samme behandling i hans studie; dette er helt bestemt sandt, hvilket jeg vil forsøge at dokumentere i den nære fremtid. Det er bare en skam at denne behandling ikke i sig selv er ærlig.