fredag den 31. juli 2015

Krasnik og manipulerende journalistik: Case 3 - Morten Frisch


Det næste eksempel på Krasniks manipulation er noget anderledes. I stedet for at se på et interview fra Deadline, ser vi i stedet på en debat omkring omskæring, der fandt sted i Politikens debatspalter mellem Martin Krasnik og overlæge Morten Frisch.

I sommeren 2012 blev rituel omskæring flittigt debatteret, og Morten Frisch fik i kraft af sin egen forskning og aktivisme på området en del taletid i medierne. Krasnik, der selv går ind for omskæring af kulturelle årsager, skrev derfor i Politiken i slutningen af juli at "Nu kan det være nok". Hans indlæg var et meget personligt angreb på Morten Frisch, og han anfægtede direkte Frischs videnskabelige redelighed, samt kvaliteten af hans forskning.

Debatten er interessant fordi den for det første viser at Krasnik benytter sig af de samme debatteknikker, som vi har set ham bruge i Deadline – manipuler fakta, citer ude af kontekst og angrib modstanderens faglige troværdighed – og den understøtter derfor min pointe om at man skal være varsom med at tage Krasniks "fakta" for gode vare. Men for det andet, så er den et glimrende eksempel på hvordan denne debatteknik fejler eklatant, så snart modstanderen har en chance for at forholde sig til de fakta, som Krasnik fremfører til fordel for sit argument. I en avisdebat, hvor der af gode grunde går lang tid mellem hver parts svar, er der nemlig rigeligt tid til at alle påstande kan blive faktatjekket undervejs. Dette tåler Krasniks argumenter ikke, og det ses tydeligt i Frischs overbevisende modsvar, der blev bragt i Politiken knap en uge efter.

Jeg vil ikke gå i detaljerne med hverken Krasniks indlæg eller Frischs modsvar, da Frisch efter min mening selv siger alt hvad der kan siges i denne sag. I stedet vil jeg opfordre dig til at starte med at læse Krasniks indlæg, og så prøve at forestille dig hvordan Krasnik kunne have ødelagt en hvilken som helst fortaler for omskæringsforbud, hvis han i stedet havde fremført argumenterne realtime i  Deadline. Det er meget muligt at Morten Frisch kunne have klaret de 20 minutter i studiet, men det ville kun være i kraft af at han netop er en ekspert og derfor sandsynligvis har en omfattende paratviden inden for området, hvilket gør det sværere for Krasnik at overraske ham med ny "fakta".

Debatten i Politiken viser dog tydeligt at så snart Krasnik ikke sidder i Deadline-studiet – hvor han kan styre debatten, han kan forberede inkriminerende citater og fakta, og hvor modstanderen kun har sin egen paratviden at stille op med – så fremstår han pludselig langt mindre overbevisende. Med det mener jeg ikke at Krasnik ikke er en dygtig debattør – jeg mener faktisk at hans forsvar af omskæring i hans bog "Fucking Jøde!" er ganske udmærket – jeg gør blot opmærksom på den magt, der ligger i den forberedelse og styring, som et interview i deadline giver, kontra en debat hvor begge parter er ligeværdige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar