fredag den 31. juli 2015

Krasnik og manipulerende journalistik: Case 2 - Henrik Sass Larsen


I det næste eksempel på Krasniks manipulerende journalistik skal vi se på hans interview med tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen. Interviewet handler helt konkret om det daværende salg af Nets – der administrerer bl.a. Nem-id, betalingsservice, Dankortet og E-Boks – til et par amerikanske investeringsfonde. Spørgsmålet, som Krasnik tager op, er om vi i kraft af Edward Snowdens afsløringer af amerikansk overvågning trygt kan overlade vores personfølsomme data i Nets til amerikanerne.

Interviewet adskiller fra det med Hedegaard, i den forstand at Hedegaard-interviewet i høj grad fokuserede på at angribe Hedegaards person, snarere end hans holdninger. Til trods for at det ikke er sidste gang at Krasnik går efter manden frem for bolden, så er det dog ikke noget han gør særligt tit, og der er ingen personangreb i interviewet med Sass Larsen. Men selvom der ikke er personangreb, så kan man dog stadig genkende elementer af interviewstilen fra Hedegaard-interviewet.

Interviewet er igen bygget op omkring den historie, som Krasnik ønsker at fortælle seerne. Denne gang er historien at den danske regering skulle være helt unikt naiv, når kommer til hvorvidt vi kan lade amerikanerne håndtere vores personfølsomme data. Denne historie er derefter underbygget vha. samme tvivlsomme omgang med referencer, hvor personer citeres ude af kontekst og bevidst får manipuleret deres udtalelser.

Jeg bør måske lige sige et par ord om hvorvidt det overhovedet er problematisk at opbygge et interview eller en hvilken som helst journalistisk historie for den sags skyld omkring en bestemt vinkel eller historie.
I en debat er det din opgave at argumentere for din sag, og i den forbindelse er det fornuftigt at du forsøger at fremsætte dit argument som en sammenhængende historie. Krasnik opfatter selv sine interviews, som en debat med sin gæst. Han ser det som sin opgave at argumentere for et standpunkt i opposition til sin gæst, for på denne måde efterprøve gæstens holdninger og argumenter.

Denne interviewform er der sådan set intet i vejen med, så længe følgende to betingelser er opfyldt:
  1. Formen og indholdet for interviewet skal på forhånd være klart for gæsten.
  2. Intervieweren har pligt til at være ærlig i sin argumentation.
Jeg vil mene at det er åbenlyst hvorfor punkt 2 må betragtes som en forudsætning for et fair interview/debat, og som vi vil se, så dumper Krasnik fatalt her.

Hvad angår punkt 1, så er ideen at et debatinterview kun kan blive retfærdigt, hvis gæsten har haft tilstrækkelig mulighed for at forberede sig. Dette inkluderer, ud over at gæsten er fuldstændig klar over formålet med interviewet, også at han har haft mulighed for at forberede sig specifikt på eventuelle detaljer, som man ikke med rimelighed kan forvente at han vil kunne svare på impromptu. Er man interesseret i at begge sider i debatten får de bedste muligheder for at argumentere deres sag, så duer det ikke at referere til specifikke videnskabelig artikler, bestemte detaljer i rapporter eller obskure fodnoter i bøger, da modparten ikke kan forholde sig til den slags uden forberedelse.

I hovedtræk kan man sige at den interviewede skal have en fair chance for at kunne repræsentere sit synspunkt bedst muligt. Dette er noget Krasnik tydeligvis ikke bekymrer sig om; for ham er det langt vigtigere at han selv fremstår som vinder af debatten, fremfor at seerne bliver præsenteret for en fair debat om emnet. Krasnik var bestemt fejlet på dette punkt i interviewet med Hedegaard, men det er dog mere uklart hvorvidt han dumper i interviewet med Sass Larsen.

Hvis man skal dømme ud fra Sass Larsens performance i interviewet, så skulle man ikke tro at indholdet var klart for ham inden han gik ind til det. Man kan dog ikke udelukke, at det skyldtes at han er rent faktisk bare er uvidende på området, hvilket dog stadig virker overraskende, da man burde forvente at hans rådgivere ville have klædt ham på til lejligheden. Jeg vil dog ikke mene at Krasnik på noget tidspunkt — hvis man ser bort fra hans løgnagtige brug af referencer — kommer ind på et emne, som man ikke med en vis rimelighed kunne forvente at Sass Larsen ville være vidende omkring. Så jeg lader tvivlen komme Krasnik til gode i dette tilfælde, om end jeg vil gøre opmærksom på hvordan en uærlig reference alligevel kan hylde selv den bedste debattør ud af den.

Undervejs i min gennemgang vil jeg prøve at fremhæve de konkrete teknikker, som Krasnik benytter sig af. Jeg vil prøve at beskrive hvorfor det er utroligt svært at debattere overfor disse teknikker, og samtidig hvordan de kan bruges til at manipulere seerne.

Gennemgang af interviewet:


Ligesom sidste gang vil jeg undervejs referere til det konkrete interview, så du let kan følge med. Jeg vil igen anbefale at du ser interviewet igennem, inden vi går i gang.



[00:00] til [05:42] Krasnik går direkte i krig med det spørgsmål, der er centralt for hele interviewet. Han spørger om Henrik Sass Larsen "er tryg ved at de to amerikanske fonde[Bain Capital og Advent International] nu ejer Nets". Han fremhæver at den amerikanske Patriot Act gør det muligt for den amerikanske efterretningstjeneste lovligt (i følge amerikansk lovning) at bede Nets om at udlevere personfølsomme data, og han underbygger denne påstand med en kort udtalelse fra journalist Anders Kjærulff. Krasnik presser konkret Sass Larsen på spørgsmålet om hvorvidt han kan garantere at danskernes personfølsomme data ikke bliver udleveret.

[05:02] Krasnik: "Jeg spørger til om salget af Nets gør det nemmere for amerikanske myndigheder, nu har de både adgang og også ret i henhold til amerikansk [han siger dansk, men retter det efterfølgende] lovgivning til danske personoplysninger. Det gør det jo alt andet lige nemmere for amerikanske myndigheder."

Alt er i og for sig fint nok indtil videre. Men jeg vil gerne lige henlede opmærksomheden på en enkelt subtil måde hvorpå Krasnik ganske diskret manipulerer seerne.
Manipulerende journalistik: Trick #1:

Kog en kompleks problemstilling ned til et simpelt spørgsmål, hvortil det ærlige svar kan spinnes til din fordel
Formelt set er det ærlige svar på Krasniks spørgsmål at det selvfølgelig er blevet nemmere for amerikanske myndigheder at få fat i de danske persondata. Men ved at svare dette, fremstår det som om Sass Larsen giver Krasnik ret i hans kritik. Sandheden er dog at det i praksis er komplet irrelevant at de amerikanske myndigheder nu i princippet har en smule lettere ved at tilgå vores persondata (mere om det senere), men dette aspekt går fuldstændig tabt, hvis man bare svarer direkte på spørgsmålet.

Krasnik er langt fra den eneste journalist, der stiller denne type spørgsmål, så min kritik går i dette tilfælde mere på alle journalister generelt end på Krasnik specifikt. For journalisterne elsker denne her type spørgsmål, der giver dem mulighed for at stille en kompleks sag simpelt op, så de kan skabe en historie hvor der ellers ikke er nogen. Her skal journalisterne dog ikke løbe med hele skylden, for årsagen til at denne type spørgsmål nu gennemsyrer vores debat, skyldes i høj grad også at politikerne bevidst forsøger at svare udenom for derved undgå at skulle forholde sig til de mere ubekvemme detaljer i deres egen politik.

Der er ingen tvivl om at Krasnik selv opfatter sin journalistiske stil som et direkte modangreb på politikernes papegøjesnak. I sin bog "Fucking Jøde!" skriver han:

Når politikerne ikke kan styre, hvordan deres udmeldinger og udtalelser bliver brugt og misbrugt af andre, prøver de i stedet at overkontrollere det eneste, de virkelig kan styre: det, de selv siger: Med præcise velforberedte, ofte indholdsløse sætninger, som ikke kan misbruges til noget eller vendes og drejes. Det er måske forståeligt et stykke af vejen, men det er virkelig dræbende.
Derfor lærer politikerne at svare udenom. Ved at ignorere spørgsmålet. Ved at svare på en forvrænget udgave af spørgsmålet. Eller ved at tage et enkelt ord i spørgsmålet og gentage det i det efterfølgende ikke-svar – så det alligevel lyder, som om de faktisk svarer. Man kunne måske godt være ligeglad med det. Men jeg kan ikke holde det ud.

Jeg er meget enige i Krasniks tolkning af problemerne med den politiske diskurs og i hans indignation overfor dem. Men han glemmer at anerkende at en del af ansvaret netop ligger hos journalisterne, der med næb og klør prøver at misbruge enhver en sætning de kan få presset ud af politikerne. Journalisterne bidrager ikke til at løse problemet ved at forsøge at fremstille komplekse problemer ud fra simple præmisser – for slet ikke at tale om bevidst at manipulere med fakta. Der er spørgsmål som bare tvinger den interviewede til at snakke udenom, da vigtig information ellers vil gå tabt hvis man går ind på spørgsmålets præmis – specielt set i lyser af at politikerne kæmper om taletiden i medierne. Det værste er dog at politikerne bliver straffet for det, hvis de en sjælden gang rent faktisk bare svarer ærligt på den slags spørgsmål. Vestagers "Sådan er det jo" springer specielt i øjnene. Det er simpelthen giftigt for debatten at journalisterne fisker efter den slags ærlige svar, hvorefter de kan koge historier på dem, så den ærlige politiker kan blive lynchet.

Vi kan begge blive enige om at vi gerne skulle bevæge os hen et sted, hvor den politiske debat bliver mere ærlig, rationel og fakta-baseret; Krasnik tror at han er med til at løse dette problem, men jeg tror at han i virkeligheden gør det værre.

Anyway, det var lidt et sidespring. I det konkrete interview følger Sass Larsen sin spindoktors råd og snakker udenom. Indtil videre er alt dog i hovedtræk fint nok i interviewet, og jeg ville ikke brokke mig, hvis ikke det var for det der nu sker.

[05:42] til [09:55] Krasnik indleder næste del af interviewet med at sige at vi har indflydelse på "hvilke oplysninger amerikanske virksomheder får kontrol over". Dernæst citerer han tidligere justitsminister Morten Bødskov for at have refereret EU kommission, der siger "at USA ikke kan regnes som et sikkert tredjeland i data-mæssig sammenhæng".
Manipulerende journalistik: Trick #2:

Fremsæt en faktuel påstand, som teknisk set er sand, men bevidst vildleder seerne.
Teknisk set er det rigtigt at EU-kommissionen ikke betragter USA som et sikkert "tredjeland", men det er dog alligevel så tæt på at være løgn som man overhovedet kan komme. Teknisk set er det sandt hvis jeg siger at man ikke er tvunget til at betale medielicens i Danmark, men da stort set alle mennesker i Danmark ejer enten et tv, en computer eller en mobiltelefon, så skal alle i praksis betale licens. Ville det være fair hvis jeg påstod overfor en person der intet kendte til Danmark, at man ikke er tvunget til at betale licens i landet? Nej det ville være meget tæt på en direkte løgn. Krasniks bedrag er af omtrent samme kaliber.

Citatet fra Bødskov stammer fra et svar Justitsministeriet har givet til Retsudvalget, dateret 10. september 2013, hvor der ganske rigtigt står:
EU-kommissionen har i forhold til databeskyttelsesdirektivet fastslået, at en række tredjelande sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau – såkaldt sikre tredjelande. USA er ikke et af de lande, der anses for et sikkert tredjeland.
Sandt nok ser det ud til? Og dog. Hvis man læser bare én linje videre:
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at der i relation til USA dog er indført en særlig ordning – den såkaldte Safe Harbor-ordning – som indebærer, at virksomheder i USA, der har tilsluttet sig denne ordning, betragtes som virksomheder i sikre tredjelande. [min fremhævning]
Har Krasnik citeret Justitsministeriet korrekt her? Absolut ikke. Kan det lade sig gøre at han ikke var klar over at Safe Harbor-ordningen gjorde USA til et sikkert tredjeland? Det finder jeg stærkt usandsynligt, da man godt nok skal læse med skyklapper, hvis man skal undgå at bemærke det. Konklusionen må være at Krasnik bevidst forsøger at vildlede seerne (og Sass Larsen).

Påstanden om at USA ikke er et sikkert tredjeland er så absurd, at man instinktivt burde lugte ugler i mosen, hvilket også var årsagen til at jeg begyndte at dykke ned i det her interview: Det kunne simpelthen ikke passe at Danmark lader USA behandle vores persondata, hvis både Justitsministeriet og EU-kommissionen åbent erkender at landet ikke er sikkert. Og ganske rigtigt. Hvis noget lyder lidt for vildt til at være sandt, så er det nok fordi det ikke er sandt. Som det bl.a. yderligere fremgår af svaret fra Justitsministeriet, så ville det da endda også være ulovligt i forhold til persondataloven § 27 stk. 1.

Jeg er noget skuffet over at Sass Larsen ikke kan modsvare Krasniks bedrag her. Han burde være klar over Safe Harbor-aftalen, men i stedet bliver han ved med at snakke udenom. Men hvad gør man også, når man bliver præsenteret for et citat, der strider imod al sund fornuft? Krasnik har jo papirerne klar, så hvis Sass Larsen havde anfægtet citatet, så ville han kunne citere verbatim fra kilderne og dermed stille sin gæst i et endnu dårligere lys. Med mindre Sass Larsen specifikt kender til Safe Harbor-aftalen, så er han komplet fucked i den her situation. Som sagt, så mener jeg at han burde kende til aftalen, men det er ikke altid at man med rette kan forvente at den interviewede kender til Krasniks referencer. Specielt når Krasnik er uærlig med sine kilder, så er det alt andet lige uendeligt svært for den interviewede at gøre meget andet end at snakke udenom.

[09:55] til [13:45] Debatten fortsætter lidt i samme spor indtil Krasnik siger: "Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen siger det her handler ikke om lov og ret – og alt muligt andet det handler om tillid".
Manipulerende journalistik: Trick #3:

Citér en person eller myndighed ude af kontekst, så vedkommende fremstår som enig med dit eget synspunkt.
Igen er det teknisk set rigtigt at direktøren har sagt noget i retning af det Krasnik citerer ham for, men han deler på ingen måde Krasniks synspunkt på sagen, hvilket man som seer ikke er klar over. Krasnik kan i princippet forsvare sig med at han citerer korrekt, men han kan ikke forsvare at han aldrig gør noget for at imødekomme de misforståelser, som folk unægtelig kommer til at drage på baggrund af hans uærlige citater.

Citatet fra Lars Frelle-Petersen stammer sandsynligvis fra følgende artikel i Politiken, der har den noget afslørende titel: "Digitaliseringsstyrelsen: Danskerne har intet at frygte ved salg af Nets" . Her er bl.a. hvad Krasnik undlader at citere direktøren for:
Med de reguleringer, der er i Danmark, er der grund til at have tillid til den måde, data håndteres på i dag. Særligt hvad angår de offentlige data, som vi har med at gøre, synes jeg, vi har gode kontrakter. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme, men der er intet bemærkelsesværdigt i, hvis Nets kommer på for eksempel amerikanske hænder.
Bemærk at citatet bare bliver dumpet ned over Sass Larsen, som endnu et søm i kisten, uden at Krasnik reelt giver ham mulighed for at forholde sig til det. Krasniks eneste formål med at citere det er at styrke hans synspunkt overfor seerne.

Sass Larsen prøver i stedet at dreje debatten over på hvor vanvittigt omfattende det ville være at skulle forhindre amerikanerne i at have adgang til danske persondata. En ret fair pointe skulle man mene.  Det er dog ikke noget Krasnik er specielt interesseret i at diskutere, så han hopper videre og afspiller i stedet et klip med David Simonsen fra DTU, som siger nogenlunde det samme som vi allerede har hørt fra Kjærulff. Krasnik er åbenbart mere interesseret i at høre sig selv argumentere.

[13:45] til [14:30] Krasnik forsøger nu at udbygge sin pointe ved at vise at Danmark er helt unikt naiv i Europæisk sammenhæng, når det kommer til tilliden til USA. Det gør han ved at påstå at franskmændene og tyskerne er ved at oprette deres eget cloudsystem, som en "direkte konsekvens af det vi nu ved om amerikanerne".

Det er tydeligt at seerne her skal ledes til at tro at Danmark handler helt exceptionelt irrationelt i forhold til resten af Europa; at franskmændene og tyskere er ved at tage skridt der radikalt stopper deres opbevaring af personfølsomme data i USA. Problemet er bare at det på ingen måde er sandt. Franskmændene og tyskernes planer om at oprette deres eget "cloudsystem", består ikke i meget andet end en samtale mellem Merkel og Hollande det er vitterligt alt. Der er ingen konkrete planer om at oprette et europæisk internet, der i øvrigt slet ikke ville hjælpe på problemet, da amerikanske virksomheder hvilket Krasnik også tidligere nævnte er ligeglade med hvor data rent fysik er lagret. Så hvorvidt europæerne laver deres egen cloud er komplet ligegyldigt.

Det relevante spørgsmål at stille er derimod om Snowdens afsløringer har fået Tyskland og Frankrig til at ændre holdning med hensyn til om USA via Safe Harbor-ordningen ikke længere betragtes som et sikkert tredjeland. Det viser sig surprise surprise at de ikke har ændret holdning, og at de stadig støtter sig, ligesom Danmark, til EU-kommissionen, som stadig den dag i dag siger:
The Commission has so far recognized Andorra, Argentina, Canada (commercial organisations), Faeroe Islands, Guernsey, Israel, Isle of Man, Jersey, New Zealand, Switzerland, Uruguay and the US Department of Commerce's Safe Harbour Privacy Principles as providing adequate protection. (kilde)
For en god ordens skyld må jeg dog hellere lige nævne at der arbejdes på at forbedre EU og USA's Safe Harbor-aftale, hvilket netop er det rationelle svar på hvad man bør gøre på baggrund af Snowdens afsløringer.

[14:30] til [18:00] Krasnik går tilbage til at tale om hvorvidt Sass Larsen har tillid til amerikanerne. Der er ikke meget nyt i denne del af interviewet. Krasnik refererer udelukkende til ting han allerede tidligere har nævnt.

[18:00] til [19:55] Til sidst diskuterer de hvorfor offentlige virksomheder som Nets overhovedet skal sælges. Krasnik siger at vi "nu ved at man andre steder i Europa er begyndt at rulle det tilbage". Jeg ved ikke hvad hans kilde skulle være til dette. Det kan i hvert fald ikke være den europæiske cloud han snakkede om tidligere, da det ville være en absurd påstand. Og eftersom at Europa ikke har trukket sig fra Safe Harbor-aftalen, så tvivler jeg stærkt på at han har ret.

[19:02] Sass Larsen forklarer at det er absurd at tro at de amerikanske investeringsfirmaer skulle have interesse i at ødelægge Nets, hvortil Krasnik svarer: "Spørger du hvorfor Bain Capital skulle investerer så mange penge i en virksomhed for at ødelægge den? En femtedel af de virksomheder Bain Capital har investeret i er gået konkurs".

En smart kommentar, der for den uvidende seer kan virke rystende. Men igen, formålet er at vildlede for at skabe en konklusion, der ingen hold har i virkeligheden. Sandheden er at det er komplet absurd at tro at et investeringsfirma skulle have lyst til at køre en virksomhed som Nets i sænk Sass Larsens svar sidder her lige i skabet. Hvad angår Bain Capital, så skal man huske på, at de for det første deler aktiemajoriteten med Advent International  begge ejer hver 47% af aktierne men også at Krasniks "femtedel" inkluderer firmaer, som er gået konkurs efter at Bain Capital har solgt dem. Hvis man kun kigger på virksomheder der gik konkurs 5 år efter at Bain investerede i dem, så falder bankerotraten til 12%, og den falder yderligere til 6,5% hvis man kun ser på virksomheder som Bain Capital klart havde kontrollen med, da de drejede nøglen om. Hvordan er denne rate så sammenlignet med andre virksomheder? Stadig høj – se evt. denne artikel – men næppe så skrækkelig som Krasnik får det til at fremstå. Den relativt høje rate kan forklares med Bain Capitals tendens til at investere i små risikable virksomheder.

[19:55] til [slut] Krasnik forsøger nu at sætte en sløjfe om det hele ved at sige: "Er sagen simpelthen ikke bare, at det hensyn til at der kommer nogle mennesker med en ordenligt bunke penge og siger 'her vi vil gerne købe'? Det er det hensyn der vejer tungere end andre hensyn f.eks. om det ender med at blive samme kvalitet for brugerne eller sikkerheden når det gælder persondata."

Så hvis der skulle være nogen tvivl om hvad det er Krasnik vil have seerne til at tro, så er det da i hvert fald penslet ud i hans sidste spørgsmål. Der er reelt ikke mere i interviewet, og det slutter her.

En lille ekstra detalje, som desværre ikke er med på videoen, var at Krasnik efter interviewet, da han skulle afslutte deadline, sad og viftede med et amerikansk flag, for ligesom at sige: Værs'go Danmark! Der kan i selv se hvor meget USA puler jer i røven. Så det kan godt være at hans manipulation startede meget subtilt, men til slut kan der næppe herske meget tvivl om agendaen.

Mine egne kommentarer til emnet


Jeg mener at det er grundlæggende ville være komplet absurd, hvis vi på baggrund af Snowdens afsløringer radikalt skulle ændre vores IT-samarbejde med amerikanerne. Stort set alt vores offentlige IT er i dag varetaget af firmaer ejet af amerikanerne: CSC, der bl.a. varetager skat og sundhedsvæsenet; KMD, der håndterer kommunernes IT samt velfærdsydelser; og så nu Nets. Prisen for alene at købe KMD og Nets tilbage vil være større end en ny storebæltsbro. Hvis al IT skal på danske hænder vil det være en voldsom investering som danskerne formentlig aldrig vil kunne mærke; for slet ikke at tale om at det ville være en direkte tilbagerulning af de sidste mange års politik på området. Plus at det radikalt vil skade vores forhold til USA – en af vores tætteste allierede. Sidst men ikke mindst, ville det betyde at Danmark ville gå enegang på det område ud af alle andre lande i EU.

Tak for kaffe!

Og til hvilket formål? Hvad er det reelt vi er så bekymrede for at amerikanerne skulle gøre? Og hvilket grundlag har vi for at tro de ville gøre det? Vi har ikke et eneste eksempel på at USA skulle have indsamlet metadata i strid med Europæisk lovgivning – dvs. et konkret eksempel hvor Patriot Act har trumfet Europæisk lovgivning. Derudover har vi ikke et eneste konkret eksempel på at USA skulle have spioneret direkte mod Danmark eller danske statsborgere. (Der var tidligere tale om at NSA muligvis havde spioneret mod Danmark under klimatopmødet, men en FE-undersøgelse afviste det.) Man skulle tro, at med al det materiale som Snowden har lækket, at der deriblandt fandtes nogle eksempler; men nej: truslen er teoretisk.

Der er masser af grunde til at det vil være usandsynligt at USA vil benytte sig af dette hul i deres lovgivning. Dels fordi at det vil være risikabelt med hensyn til deres samarbejde med Europæerne, hvis det skulle gå hen og blive opdaget, og dels fordi det virker usandsynligt at USA skulle have noget nytte ud af vores data. Vigtigst af alt er dog, at det ville være langt lettere for USA bare ganske simpelt at spørge os, om vi ikke vil udlevere det data, som de skal bruge i forbindelse med terrorbekæmpelse. Eftersom vi har et tæt samarbejde med USA omkring terrorbekæmpelse, hvilket også gælder for resten af Europa, så ville vi efter al sandsynlighed samarbejde med amerikanerne. Derudover så har ATP, der endte med at sidde på en lille del af aktierne i Nets, sikret sig vetoret på ændringer og udlevering af personfølsomme data.

Man kan mene hvad man vil om overvågning og terrorbekæmpelse, men for mig at se er protesterne specifikt rettet mod USA i den grad malplaceret. Hvis jeg var bekymret over at blive overvåget af en stat, så ville jeg være langt mere bekymret for at blive overvåget af den danske stat fremfor den amerikanske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar