mandag den 10. august 2015

Krasnik og manipulerende journalistik: Konklusion



Oprindeligt havde jeg tænkt mig at skrive endnu et indlæg, hvor jeg nok engang gennemgik et af Krasniks deadline interviews. Interviewet, som jeg havde tænkt mig at gennemgå, var med Inger Støjberg, og omhandlede den nye regerings stramninger på asylområdet. Men jeg følte ikke rigtig at der var nok stof i interviewet til at retfærdiggøre en fuld gennemgang. Derudover, så var det formentlig meget mere interessant at skrive om asylpolitikken generelt, fremfor at lade Krasniks interviewstil stjæle al fokus. Plus, at det efterhånden er blevet noget trættende at vade rundt i de samme pointer igen og igen. Hvis ikke I på nuværende tidspunkt allerede er overbevist om at Krasnik er uærlig i sine interviews, så kommer jeg nok ikke til at overbevise jer. Så jeg vil i stedet bruge lejligheden til at opsummere konklusionen på min gennemgang af Krasniks journalistik.

mandag den 3. august 2015

Krasnik og manipulerende journalistik: Case 4 - Mads Gilbert


I det næste eksempel skal vi se på et andet af Krasniks mere kontroversielle interviews. Denne gang er det hans interview med den norske læge Mads Gilbert, der har arbejdet på Shifa-hospitalet i Gaza under sidste års konflikt mellem Israel og Hamas. Gilbert har i løbet af konflikten været meget kritisk overfor Israel og har bl.a. anklaget dem for bevidst at angribe civile.

I interviewet i deadline angriber Krasnik denne ensidige fokus på Israel, og anklager samtidig Mads Gilbert for at støtte Hamas. Interviewet er bemærkelsesværdigt fordi Krasnik igen fokuserer meget på personen frem for argumenterne. Det er dog ikke nær så slemt som i interviewet med Hedegaard, hvor Hedegaards faglige troværdighed blev stærkt kritiseret. I Gilberts tilfælde går kritikken udelukkende på hans politiske synspunkter, hvilket Krasnik legitimerer med den begrundelse at seerne ikke skal tage Gilberts politiske synspunkter for gode varer, blot fordi han gør et stykke prisværdigt humanitært arbejde. Fair nok. Men var Gilbert klar over at det var det han gik ind til? Og er Krasnik ærlig i sin kritik af Gilbert?